5 store og uforudsete forandringer ved at blive forældre

0

Det er ikke lutter lagkage at blive forældre. Mange tror at det er lige ting, men man glemmer lidt, at man stadig skal have et liv ved siden af, fortsat have kontakt med sine venner og veninder. Et barn kræver meget mere end man lige tror, og det kan sætte et  ens parforhold og ikke mindst ens psykisk på prøve. Herunder er der 5 store ting, som stort set alle nybagte forældre mærker til.  

Manglende energi

Det kommer bag på mange nybagte forældre, hvor hårdt det egentlig er. Hvor meget energi der kræver at sætte sig i det at være forældre, især for førstegangsforældre. Spædbørn kræver nemlig 100% fokus og nærvær, samtidig med, at man også skal huske på sig selv og sin partner. 

Nogle børn får kroniske maveonde, andre kollik, nogen noget helt trejde. Det er nogle faktorer, som gør at det er ekstra energikrævende og ekstra hårdt. Derfor er det vigtigt, at man også bruger hinanden i sådanne situationer, så man kan aflaste hinanden, så det ikke ender ud i noget helt ekstremt. Mange bliver så frustreret, at det sætter gang i alle følserne i kroppen på én gang, og kun nybagte forældre kan sætte sig ind i hvordan det er. 

Dertil opdager man også lige som nybagte forældre, at barnet ikke nødvendigvis har den samme døgnrytme som én selv. Børn vågner om natten og vil have mad. Det er enormt hårdt med gentagende natteroderi, og især for mødre der ammer om natten. 

Mindre tid

At blive forældre er ikke kun energikrævende men også tidskrævende. Du har fra det ene øjeblik til det andet et lille menneskeliv at tage dig af og tilgodese hver eneste dag hvert eneste minut. Et spædbarn er krævende efter at få dækket diverse behov. Det skal have søvn, opmærksomhed og mad. Det kan være en meget skiftende balancegang, og det tager tid begge veje at vænne sig til de nye omstændigheder.

Desuden kan du opleve, at du ganske enkelt ikke har tid til venner og familie på samme måde, som du havde før. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men oplevelsen kan sagtens få dig til at føle, at du pludseligt mangler tid, og at dagene forsvinder med barnet mellem dine hænder. Det er også derfor, at de fleste synes, at tiden går lidt for hurtigt i forhold til barnets opvækst.

Psykiske konsekvenser

Kombinationen af manglende energi og tid kan gå negativt ud over dig. Du kan føle dig hjælpeløs eller opleve en følelse af afmagt og frustration over den situation, du fra den ene dag til den anden er endt i. Det er heller ikke utænkeligt med en fødselsdepression, og denne kan sagtens bygge sig op psykisk over tid. Selvom det hedder en fødselsdepression, rammer den altså ikke nødvendigvis omkring selve fødslen.

Det er altid vigtigt at huske på, at det ikke er dit barns skyld, og at du ikke fejler som forælder, hvis du oplever dette. Det er faktisk ganske normalt, og der er hjælp af hente hos professionelle.

Den overvældende følelse kommer fra et ganske naturligt sted, og du kan i stedet se det som et sundt tegn, at du reagerer på det. Det er lettere sagt end gjort, og det er derfor også vigtigt, at du har dig selv med og mærker efter – ikke mindst så du kan søge hjælp, hvis du måtte have brug for det.

Mange udgifter

Inden man overhovedet får børn, skal man naturligvis vide, at børn er langtfra gratis. Bare alle de ting og sager man skal have inden barnet kommer, skal man have råd til. Når barnet så kommer, og ikke vil ammes, skal man investerer i modermælkserstatning, og det er altså ikke småpenge. 

Dertil vokser banet også hele tiden, så der skal hele tiden være tøj og sko der passer. Der kan også forekomme komplikationer i forhold til ble-eksem, udslet eller andet, som gør at man får udgifter til cremer mv. som også kan gå hen og blive dyrt.  

Manglende fokus på parforholdet

Når man får sit lille vidunder i sine arme, kan man hurtigt falde ind i sin egen lykkelige bobbel, hvor alt er perfekt og lyserødt. Men hurtigt indser man, at man altså ikke kan være inde i den bobbel for evigt. Virkeligheden mødes og pludselig står man 6 måneder senere og dårligt nok kan kende sin partner. Ej, måske lidt overdrevet. Men faktisk går mange parforhold i stykker inden barnet fylder 1 år, fordi man simpelthen går hen og glemmer at pleje hinanden som kærester eller mand/kone. 

Det er vigtigt at vide, at det er ekstremt vigtigt ikke at glemme at sætte tid at til de helt små ting som kan gøre hinanden glade. Det behøver ikke at være et weekendophold som i måske plejer, men det kan være en romantisk date i sengen når barnet er puttet. Det behøver ikke at være det vilde, men det er vigtigt, både for jer og barnet, at kærligheden  plejes, at i mærker efter inde i maven.
Så en vigtig regel til nybagte forældre: HUSK HINANDEN!

Men man skal også huske at komme lidt væk fra hinanden engang i mellem. Så man ikke sidder klistret op ad hinanden og hurtigere bliver irriteret. Det er vigtigt med tid hver for sig, og hvor man foretager sig nogle ting, som man også gjorde før man blev forældre. Besøg familien, besøg sine venner og gå til den sport man dyrkede inden man blev forældre. 

Share.

Leave A Reply