Coronakrisens hverdagskonsekvenser

0

Hvis der er en ting, vi alle har været fælles om og påvirket af i 2020, er det coronakrisen. Du finder næppe et eneste menneske, som ikke har hørt om det, eller som har mærket det i en eller anden grad i hverdagslivet.

Men har du egentlig tænkt over, hvad en sådan global krise har gjort ved vores hverdag? Vi giver dig herunder et par bud på, hvordan vi har tilpasset os og måske har indrettet os permanent fremadrettet.

En anden form for fleksibilitet

Den store omvæltning fra det ene øjeblik til det andet har gjort, at vi som mennesker, samfund og verden har skulle omstille os til en helt anden form for fleksbilitet, hvor vi pludseligt skulle studere og arbejde hjemmefra. Mange havde endda aldrig prøvet at arbejde i hjemlige rammer før, og pludseligt skulle telefonopkald, møder og andet klares fra hjemmet.

Studerende oplevede at skulle til eksamener online. Det er stort set aldrig sket før, og hele systemet var derfor nødt til at omstille sig i forhold til, hvordan man lige foretager en eksamen langt fra hinanden.

Øget behov for selvdisciplin

Når skolen og arbejdspladsen er lukket, betyder det ikke at det har været ren ferie. Mange har skulle arbejde hjemme, hvis det har været muligt. Eleverne i skolen har fået hjemmeopgaver, som skal laves hjemme, og det kræver altså noget selvdisciplin.

Det er ikke ren lutter lagkage at få det hele til at fungere hos familie, især ikke hvis der er flere børn i forskellige aldersgrupper, samtidig med, at forældrene skal passer deres arbejde. Det har været svært for rigtig mange, og mange forældre, især enlige har været hårdt presset. For børnene kan måske ikke lige altid holde koncentrationen, og der bliver hurtigt larm i hjemmet, selvom man har brug for arbejdsro.

Derfor har det været vigtigt for mange, at holde en bestemt rytme. Ved at stå tidligt op, som hvis man skulle afsted på arbejde og i skole. Stå op, fuldføre en plan og et fiktivt skema. Holde pauser, arbejde, holde frokost og holde fri.

Mange forældre har også syntes, at det har været hårdt at skulle undervise sine egne børn. Netop fordi man nemt kan komme til at snerre, barnet bliver let ukoncentreret og useriøs. Generelt en opførsel, som ikke vil forekomme i skolen.

Arbejd i hjemmet

Man skal virkelig også gøre en indsats for at få lavet de arbejdsopgaver man skal lave. Når man er i hjemmet, har man tendens til lige at ordne vasketøj, gøre rent, ordne have eller andre ting, som man normalt ikke ville have tid til. Man skal derfor kunne holde sig selv i nakken, og hårdtnakket få lavet noget, uden forstyrrende elementer og konstante afbrydelser. Et god arbejdsplads i hjemmet, gode indeklima, arbejdsro og sørge for ikke at presse sig selv alt for hårdt.

Stå sammen – hver for sig

Det er ikke længere lige så normalt og umiddelbart at give et kram eller håndtryk. Om det er fremmede eller endda tæt familie eller gode venner, tager de fleste sig selv i at tænke over, hvordan de hilser på andre mennesker. Vi skal passe på hinanden, og det betyder, at vi på en helt ny måde skal stå sammen men hver for sig og holde afstand.

Det er sikkert let i forhold til kollegaer eller fremmede, hvor de fleste alligevel godt kan undvære håndtrykket og i stedet hilse verbalt uden fysisk kontakt. Men tætte familier har mærket den negative effekt af, ikke længere at kunne give et varmt og langt kram alene af frygten for at kunne smitte – hvis nu man uvidende er smittet.

Krav i det offentlige rum

Senest er der blevet indført krav om mundbind med offentlig transport. Det er en omvæltning som betyder, at man nu skak forberede sig ekstra meget, når man smutter ud af døren for at hoppe ind i bussen eller toget. Har du ikke lige tænkt på mundbind, må du ikke stige på.

Tidligere har forsamlingsforbuddene krævet, at vi konstant skulle tænke over, hvor mange vi var samlet og hvor og hvornår. Du kunne endda risikere at sidde et sted, som langsomt blev fyldt op, og pludseligt bryder du utilsigtet forbuddet ved at befinde dig i en større menneskemængde.

Coronavirus har altså på den måde ændret vores gøren, laden og færden. Vi kan ikke længere gøre, som vi plejede, og vi må nu tage højde for en masse ting, som stiller krav til den enkelte, så vi kan være med til at bekæmpe coronavirus.

Share.

Leave A Reply