Som dansker glemmer man ofte, hvor godt vores velfærdssystem egentlig er. Men prøv bare at snakke med en hvilken som helst udlandsdansker, og denne person vil ganske nemt kunne fortælle dig, hvor heldige vi rent faktisk er. Udover gratis lægehjælp, pension, kontanthjælp og uddannelse, så kan man som bekendt også modtage økonomisk støtte, mens man er under uddannelse – der selvfølgelig er kendt under navnet SU (Statens uddannelsesstøtte). Netop sidstnævnte skal vi nu kigge lidt nærmere på, for at se hvordan SU’en har udviklet sig med tiden.
Hvad går SU ud nærmere bestemt ud på?
Kort sagt er SU en økonomisk hjælp til mennesker, der er i gang med en uddannelse. Når du er blevet godkendt til at modtage SU, så skal du først og fremmest sørge for at overholde et par specifikke krav.
- Når du modtager SU, så må du ikke tjene mere end dit fastsatte fribeløb udover din SU.
- Hvis du ved afslutningen på skatteåret har tjent mere end dette, så vil du blive pålagt at betale det overskydende beløb tilbage fra din SU.
Din SU udbetales altid omkring den første, og vil variere i størrelse afhængigt af om man er hjemmeboende, udeboende eller har børn. Samtidigt er det også muligt at tage et SU lån, hvis man skulle have brug for det. Dette lån skal naturligvis betales tilbage, hvorimod den normale SU ikke skal betales tilbage. Du skal desuden også betale skat af din SU, der dog er fratrukket når den ender på din konto.
Læs mere på denne side om SU og Studielån
Hvornår opstod SU?
Statens uddannelsesstøtte har knap 50 år på bagen, og så virkelighedens lys tilbage i 1970. Denne tidsperiode før oliekrisen var en overflodstid, hvor der var økonomisk vind i sejlene. Samtidigt så man også en række sociale tiltag, der skulle bidrage til et mere retfærdigt samfund for alle, hvor alle f.eks. ville have mulighed for at tage en uddannelse. Ud fra denne tankegang blev SU’en således født. På trods af dette, så skulle man dengang som minimum være fyldt 28 år for at kunne være berretiget til at få SU. Den originale SU havde trods det højere alderskrav ingen tidsbegrænsning, hvilket er årsagen til at man ofte kunne læse om de såkaldte evighedsstuderende i medierne. Dette problem blev først løst i 1996, da klippekorts ordningen blev indført, og man nu ”kun” modtog 70 klip per person.
SU var tiltænkt som hjælp til alle danskere til at få en uddannelse
Hovedformålet med at oprette SU-ordningen var baseret på et demokratisk ideal om lige betingelser for alle, og som en hjælp til folk med vanskelige vilkår. SU’en skulle nemlig sørge for:
- At ingen ville være nødt til at standse på deres studie grundet manglende penge til at kunne leve, og samtidigt få råd til studieudgifter.
- At studerende ikke længere behøvede at skulle bekymre sig om at arbejde ved siden af deres studier i en grad, hvor deres studie led under det.
- At både en studerendes stipendie samt lån skulle vurderes objektivt uden nogen form for forskelsbehandling.
